4 grunde til at film sælger dit byggeprojekt

af Tina Baggesen

3D visualisering er et fantastisk redskab til at vise dit byggeprojekt eller design frem for potentielle kunder, samarbejdspartnere eller andre interessenter.

 

Du kan vise dit projekt eller design frem via både 3D billeder og 3D animationer. Men hvis du skal vælge mellem de to, så vil jeg anbefale, at du vælger en animationsfilm. Her er 4 gode grunde til den anbefaling: 

1. Gør ideen levende

Visualisering handler om at gøre ideen levende for kunden. Film er netop det: Levende. Her er der mennesker, der bevæger sig, biler der kører, bølger i vandet, træer der svajer i vinden – elementer som virker positivt på modtageren. Ligesom en TV-reklamefilm har langt større effekt end en trykt annonce, har en 3D-animation af dit byggeprojekt også en langt større effekt end et ”dødt” billede.

2. Stor effekt i præsentationen

Ved en salgspræsentation er en 3D animationsvideo et godt redskab, der både giver en pause i snakken og imponerer kunden – især hvis den vises på storskærm. For at gøre videoen så salgslækker som muligt, kan du føje tekstbudskaber, speak, musik, kontaktoplysninger eller anden information til animationen.

Efter præsentationen kan du sende videoen til kunden, samarbejdspartere og andre interessenter og kunden kan benytte den i sin markedsføring f.eks. hjemmeside, sociale medier eller pressemeddelelser.

 

3. Vi er vilde med videoer

YouTube har over en milliard brugere – næsten en tredjedel af alle verdens internetbrugere – og hver dag bliver der vist flere hundrede millioner timers indhold på YouTube, og der genereres afspilninger i milliardvis. Der er i Danmark 2.292.000 månedlige brugere af YouTube.com. Og så får film os til at købe mere: Sandsynligheden for et køb er nemlig 85 procent større blandt mennesker, der har set en film med produktet.

4. Vi er visuelle

60-65 % af alle mennesker er visuelt orienterede. Flertallet tænker i billeder, og vores liv foregår i levende billeder. Levende billeder giver din kunde mere at arbejde med og hjælper med at give et klart og tydeligt indtryk af projektet. Hjernen bearbejder visuelle elementer 60.000 gange hurtigere end tekst. Det kan du læse mere om i dette blogindlæg 

Bonusinfo:

Du kan bruge din film til at generere 3D billeder – gratis. Hvis det er tilstrækkeligt for dig at vise 3D billeder i web-kvalitet, i lav opløsning, så kan du tage screendumps af din animationsfilm og gemme dem som billeder. På den måde får du 2 produkter i 1. Dog kan denne metode ikke anbefales, hvis du har brug for 3D billeder i høj opløsning.

Her er et eksempel på, hvordan en film for et byggeprojekt kan se ud:

Projektsalg af boliger
Projektsalg af boliger
Filmanimation
Filmanimation